Andreas’ afslutningstale 2019

Afslutningstale til årgang 2018-19 v. Andreas Vind // Brøruphus Efterskole

Græd ikke fordi det er slut. Smil fordi det skete! Og hold nu op, der er sket meget de sidste ti måneder. Nu skal der sættes et punktum, rundes af, pakkes ned, køres væk og siges farvel. Siden august 2018 har denne dag ligget langt væk i horisonten – i en fjern fremtid – og I har ikke forholdt jer så meget til det, fordi I har levet i nuet og været nærværende i jeres efterskoleår. I har hele året reddet på en bølge af gode oplevelser, og hver gang I har været i gang med alt det gode, har I kunne se frem til det næste gode, der ventede lige om hjørnet. Midt i gode introuger kunne I glæde jer til galla og efterskolernes dag, dernæst til linjeuge, dernæst til stævner, til jul, til ski, til opvisninger og meget meget mere. Derimellem har der været søvnige dage med mindre overskud og hårde dage, hvor det har virket uoverskueligt og svært. I har delt et koncentrat af livet komprimeret på 10 måneder – og I har fået og givet hele pakken. Jeg tror og håber, I er jeres forældre taknemmelige for denne mulighed.

Mange tilfældigheder har gjort, at lige netop jer blev årgang 2018-19. Tilfældigheder og en smule magi har afgjort, at I valgte netop Brøruphus – at I fik de værelseskammerater, I gjorde – at I fandt de venner, I gjorde – at gav hinanden de oplevelser, I gjorde.
Det er netop dét, der er magien. Tænk sig at alle disse tilfældigheder kan skabe noget så fint og godt, som det er blevet. At rammerne, jer elever, medarbejderne og alle de andre faktorer har skabt noget så unikt og mindeværdigt, som dette skoleår blev. I har været en skøn og god årgang, og I har sat jeres aftryk på skolen med alt det, I er kommet med.
I min åbningstale tilbage i august fortalte jeg jer om Peter Pan, der på et tidspunkt sagde til Wendy, at så længe, der er tro, tillid og tryllestøv, så har Kaptajn Klo ikke en chance.
Jeg opfordrede jer til at tro på, at noget er større end jer selv – at vi er der for hinanden.
Jeg opfordrede jer til at have tillid til, at I vil hinanden det bedste, og at skolen vil jer det bedste.
Og så nævnte jeg tryllestøvet. Dét vi ville drysse vi ud en søvnig onsdag morgen, og som I skulle give til hinanden, når I mindst forventede det og trængte mest til det.
Der har været masser af tro, tillid og tryllestøv i år, men endnu vigtigere så håber jeg, I tager det med jer herfra og møder verden med tro, tillid og tryllestøv. Præg jeres omgivelser med denne tilgang til livet og hinanden, så bliver verden et bedre sted at leve i.

Ikke alt har været lutter lykke. I blev ved skolestart lovet, at der ville være både sjove og mindre sjove dage – dage hvor alt lykkes, og dage hvor intet lykkes. Lige som ude i resten af samfundet.
På en mandag morgen før jul fortalte jeg jer, at I stod ved en skillevej. De fleste af jer har nok glemt det. Vi havde en overgang brugt alt for mange kræfter på at fortælle jer, at vi mente det, når vi bad jer komme til tiden, overholde skolens regler og træffe de gode, kloge beslutninger. Vi havde en fornemmelse af, at I ikke helt troede, vi mente det.
Så I fik fortalt, at I var færd med at skabe en fortælling om jer som elevhold, at I var lidt ligeglade med det hele. Men det var I jo ikke – ligeglade. I var på ingen måde ligeglade med hinanden og skolen, men det var det indtryk, vi fik. I blev opfordret til at skabe en anden fortælling om jer som årgang – og I greb bolden. I viste os, at I mest af alt bare gerne ville have det godt sammen, at I gerne ville passe på hinanden og skolen.
Hvor er det bare en kæmpe fornøjelse i dag at kunne sige til jer: I gjorde det – og I gjorde det godt! Som årgang har I udvist en særlig evne til at tage gode, fællesskabende initiativer, og I har været gode til at bakke hinanden op. I har heppet og bakket op, når nogle har taget initiativ til et gruppearrangement eller weekendaktivitet. Eller når vi vandt stafetter i Vejle – hold nu op, hvor var I glade og gode ved hinanden. I gik over i historien som den mest skadesfrie årgang på pisterne i Norge, selvom vi ikke helt kan finde ud af, om det er lærernes fortjeneste som instruktører eller jeres gode solide evner i sneen. Det var måske netop en kombination.

Havde jeg haft evnerne, havde jeg skrevet en sang til jer. En sang om livet, om fællesskab, om kærlighed og om alt det gode, vi har delt i årets løb. Jeg kan ikke skrive sange, men det er der andre, der kan, og dem har vi sunget masser af i årets løb. Hver morgen har I sat jer i foredragssalen med jeres højskolesangbog, og vi har sunget til sangtimer og mange andre lejligheder.
Sangene har lært os, at livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær (453) og at vi skal elske verden, trods al dens nød og strid (97). Vi har så gerne ville give jer denne robusthed med, så I kan finde gnisten, overskuddet og optimismen, når det hele er hårdt og ser mørkt ud. For I vil jo møde modstand ude i verden, og I skal i de næste mange øve jer på at håndtere og modstå denne modstand.
Vi har også sunget os til den vigtige lærdom, at du er en del af os, der skal mere end én til at elske og slås (206) og at det blev på et år, det vi levede på, fællesskab fødes når JEG blir til OS, og har du vovet, og har du lovet, og har du svigtet, så var du til (118). Hvor har vi talt meget om fællesskab. I har hørt lærerne tale om brænde til det fælles bål, og at fællesskab, det er noget, vi giver til hinanden. I har mærket suset af, hvad et fællesskab kan, for det er selvfølgelig ikke nok at tale om det. I har oplevet det, når et fuldt elevhold har sunget fødselsdagssange for jer i foredragssalen, når de gamle elever hujede, klappede og råbte i vildskab til opvisningen ved gl. elevdag, når I har sunget, grint og talt sammen, når I som elevhold har fået roser og pæne ord fra nær og fjern.
Sangene har givet jer velmente ord med på vejen. I er nemlig blevet fortalt, at uanset om du nu tror det, så ved jeg, at lyset brænder for dig! Og kigger du op, er der nok en vej (145) og at det du køber kort kun rækker, bilen ruster, båden lækker. Det der varer og har værd, kan man aldrig købe her (147). I er også blevet mindet om, at ingen er alene, når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind (30), og at I skal gribe en chance, skabe balance. Med verden i mit hjerte, kærlighed.
I har skabt jeres egen efterskolemelodi – I er blevet jeres egen fortælling om årgang 2018-19. Nu skal I ud og finde endnu flere melodier, men I vil aldrig være alene, for I vil – blandt mange andre steder – altid kunne finde et væld af livsvisdom i den blå poesibog – højskolesangbogen – som I har fået med hjem og ind under huden.

Nu skal I videre i livet. Videre med alverdens spændende ting, som jeg håber, I vil finde glæde ved. Det allervigtigste er faktisk, at I gør noget, der er meningsfyldt. I skal se op, række ud og gøre noget for andre. I har været på en 10 måneders dannelsesrejse her på Brøruphus – og den stopper ikke her. Både fordi I bærer værdierne med jer i hjertet, og fordi I forhåbentlig tager på en ny dannelsesrejse efter sommerferien.
Filosoffen Anders Fogh Jensen har forsøgt at definere, hvad det vil sige at været et dannet menneske. Han mener, at dannede mennesker har stedsans uden at have været alle steder.
Det betyder, at jeres indre værdikompas gør, at I har en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er rigtigt og forkert, og I vil altid være i stand til at orientere jer, når I møder nye mennesker, skifter arbejde, oplever nye kulturer. Et dannet menneske farer sjældent fuldstændig vild, og hvis man kommer på afveje, har man en fornemmelse af, hvordan man finder hjem igen.

Om et par timer er I ikke længere efterskoleelever. I overgår til et af de fineste prædikater, man kan få – nemlig at være gamle brøruphusere. Vi giver ikke helt slip på jer, for I bliver invitereret til et væld af arrangementer på skolen – og jeg håber og tror ikke, I giver helt slip på os, men gemmer venskaberne, oplevelserne og skolen i hjertet. Jeg forventer faktisk, I tager skolens værdier med jer gennem livet – at I gør jer umage, gør mere end I behøver, opfører jer fornuftigt – for et efterskoleår kan vare resten af livet, hvis I tager det med jer og husker alt det, I har lært.
I de kommende uger kan I blive ramt og overmandet af massiv tristhed og være opgivende over for alt det, der venter efter sommerferien. Det er okay og meget naturligt, men når alt det nye nærmer sig, så vær åben og positiv – mød de nye ting med samme iver og energi, som da I startede på Brøruphus. Det er vigtigt, for livet går videre, og der venter jer så mange fine oplevelser og år derude.
Jeg er så tryg og så glad for at sende jer ud i verden. I har så meget at byde på, I er så positive, konstruktive, begejstrede og kærlige. Husk at grib verden – rejs ud, byd ind, gå forrest. Hvis I gør det, går vi altså en lys og lovende fremtid i møde.
Vi siger farvel til:
– Køkkenets uimodståelige morgenboller og hjemmelavede nutella.
– Farvel til Lasse Bladt, der på sin helt egen måde har været i stand til at sove siddende til mange morgensamlinger.
– Farvel til jeres imponerende rummelighed hos især jer på drenge/pigegangen, der har undværet jeres bad og toiletter. Tak for det.
– Farvel til fine stunder i hængekøjerne.
– Farvel til Konne, Fitte, Slothie, Basse, Tinghans, Hankatten, Pasta – og alle jer andre, der er blevet kaldt ved jeres fødenavn.

Kære forældre. En stor tak til jer for et solidt og meget konstruktivt samarbejde. I blev skubbet ud på et sidespor, da I afleverede jeres børn i august, men jeres opbakning til skolen og eleverne har en kæmpe stor betydning for os, og I er faktisk langt vigtigere for et vellykket efterskoleår, end I måske tror. I har taget fat i os, når I fornemmet ting, vi ikke har set, og samarbejdet har været båret en fælles vilje og lyst til at lykkes med elevholdet. I har gjort et godt forarbejde og sendt os en flok elever, der har villet os og hinanden på alle måder. Nyd den kommende tid – I får nogle dejlige, kloge og modne børn med hjem – men giv dem lidt tid og plads, for det kan være noget hårdt og uoverskueligt for dem at vænne sig til livet som tidligere efterskoleelever. Giv en ekstra krammer og vid, at det nok skal gå over. Måske først til jul – men det går over.

En stor tak til alle medarbejdere. I er dygtige, flittige og fyldt med et ønske om at danne eleverne med hjerteblod, kærlighed og ordentlighed. I er dygtige til at lave efterskole, og I har en stor del af æren af, at det er lykkes så godt, som det er. Det er en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer, og jeg er stolt af jeres arbejdsindsats.

Kære elever – det var så det. Tro mig, når jeg siger til jer, at I har været den skønneste og dejligste flok elever. En masse gode mennesker har krydset jeres vej, og I tager vidt forskellige ting med herfra. I tager skolen med i jeres hjerter, og værdierne vil forhåbentlig præge jer længe. Tilfældighederne skabte jer som årgang – men skolens rammer og værdier har ikke været tilfældige, og vi er overbevist om, at de har givet og fortsat vil give jer livsvisdom og dannelse til jeres videre vej gennem livet. Græd ikke fordi det er slut. Smil fordi det skete.

Tak fordi I gjorde skolen til jeres. Tak for tiden, bøvlet og glæden. I er en skøn, charmerende og livgivende flok, og I vil simpelthen blive savnet.
Tak til jer alle – på gensyn som gode gamle elever.
Tak for ordet.