Anna er tidligere elev på Brøruphus Efterskole og har skrevet lidt om hendes oplevelse af efterskolen.

Nu når jeg selv har gået på efterskole, tænkte jeg, at det ville være oplagt at skrive lidt omkring en efterskole, og hvorfor jeg mener, at alle burde have et år på en.

Læs også: 10 gode grunde til at tage på efterskole

Brøruphus er en efterskole med fokus på personlig udvikling og idræt. Skolen tilbyder mange forskellige linjefag inden for bla. kunst og holdsport. undervisningen på skolen fokuserer på faglig fordybelse og den enkelte elevs faglighed styrkes, udvikles og respekteres under opholdet.

Men efterskolen handler jo ikke kun om undervisning, det handler også om en hel del mere. Det er et helt vildt fedt og uforglemmeligt år fyldt med oplevelser, udfordringer, masser af nye venskaber, udvikling, sammenhold, fælleskab og meget meget mere.

Mit valg om at tage på efterskole skete over en weekend. Jeg havde sagt til mine forældre, at jeg ikke ville tilbage på min gamle skole, men ville prøve noget nyt. Jeg havde hørt ret godt om Brøruphus, så dagen efter kørte vi derop og fik en rundvisning, og så om søndagen blev jeg meldt ind. 2 uger efter startede jeg så, og jeg har ikke fortrudt det! Så det er næsten aldrig for sent.

De venskaber man får på en efterskole, er noget helt specielt og unikt, for man er sammen 24/7 i et helt år. Man ser alle sider af folk, men også sig selv. Oven i det lærer man også en helt massse omrking sig selv og ens grænser. Det er virkelig et lærerigt år, og jeg ved, at de venner jeg har her er noget helt specielt, og nogle jeg altid vil være i kontakt med. I og med at det er en meget stor efterskole, så kommer der jo folk fra alle steder i Danmark. Så det er en super lækker fordel, for så kan man rejse rundt og besøge ens venner.

Der er findes så mange forkellige efterskoler, med forskellig fokus og forskellige værdier, men ens for alle er udvikling og fællesskab.

Jeg har virkelig lært meget af at gå på efterskole, og vil ikke bytte mit år her for noget som helst. Selvom der har været op- og nedture har jeg overkommet dem, og det er det bedste år i mit liv.

Læs også: Livet på skolen

Så hvis nogen af jer har overvejet efterskole, så synes jeg virkelig, at I skal gøre det! Og jeg lover jer – I vil ikke fortryde det!

 

Oplev Brøruphus Efterskole

Kom ud og besøg os, så du selv kan oplevet det liv der er på skolen til hverdag.

Luk menu