BE 10
Vi tilbyder et alternativt 10. klassestilbud for dig, der vil prøve noget andet end den almindelige 10. klasse. Det betyder, at man ikke afslutter året med folkeskolens prøver. Du har stadig linjefag, valgfag, gymnastik og alle de andre fællesfag med de andre elever. Det er kun de almindelige boglige fag, der erstattes af BE10.
BE10 – Prøvefri klasse
Vores prøvefri 10. klasse er noget andet end det, du kender.
Du skal være klar over, at vi ikke arbejder med fagene, som du er vant til. Der arbejdes i projekter og med problemstillinger. Vi opløser fagene, men vi er stadig fagligt ambitiøse. De velkendte fag kommer i spil med deres metoder, så du vil stadig læse, analysere, arbejde naturfagligt og meget andet – men det er bundet op på noget andet.
Du skal vælge vores prøvefrie 10. klasse, hvis du har lyst til at arbejde med projekter, samarbejde og deadlines. Du får ingen karakterer, da fokus er på at pirre din egen nysgerrighed og motivere dig til at ville lære nyt. Derfor skal du være klar til at finde på nye projekter, tænke anderledes og ikke være bange for at fejle.
For at blive en del af klasse, er det vigtigt, at du har retskrav til din ungdomsuddannelse fra 9. klasse – dvs. du er uddannelsesparat og opfylder karakterkrav til den ønskede ungdomsuddannelse. I denne klasse kan man ikke gå til prøve i 10. klasse. I foråret – inden skolestart i august – beder vi de kommende elever og forældre tage stilling til, om de ønsker plads i den almindelige eller prøvefri 10. klasse. Vi har pt. én prøvefri klasse, og hvis interessen er stor, trækker vi lod blandt alle interesserede.