HÅNDBOLD
Er du seriøs og målrettet med din håndbold? Eller måske kunne du godt tænke dig at blive det? Så er håndboldlinjen på BE det helt rigtige sted for dig. Du vil blive trænet af tidligere håndboldligaspillere og -trænere som ved, hvad der skal til for at udvikle dig mest muligt på håndboldbanen.
Bliv en bedre håndboldspiller
På håndboldlinjen på BE arbejder vi målrettet mod at gøre dig til den bedst mulige håndboldspiller.
Det betyder:
- at du hver uge har individuel, teknisk og pladsspecifik træning, hvor vi arbejder med præcis, det, som du har brug for, for at udvikle dig.
- at du via kollektive holdtræninger og deltagelse i turneringer udvikler en større forståelse for håndboldspillet og bliver en god holdspiller.
- at du arbejder målrettet med din fysisk og lærer vigtigheden af, at både konditions-, styrke-, balance- og skadesforbyggende træning er alfa og omega for at blive en god håndboldspiller.
Masser af træning og kampe
Vi har 3 ugentlig håndboldtræninger plus 1-2 ugentlig fysiske træninger i vores splinternye styrkecenter og i den skønne natur omkring skolen.
Udover undervisningen på skolen deltager vi i arrangementer i efterskoleregi – både turneringer arrangeret af andre efterskoler, turneringskampe på hverdage, kampe mod elevernes tidligere klubber, deltagelse i håndboldstævnet i Regionen.