EFTERSKOLERNES DAG 2026

Vi glæder os helt vildt til et brag af en dag, når vi åbner skolen og inviterer til Efterskolernes Dag. Alle er velkomne! Så fortæl venner og familie, at de skal besøge Brøruphus Efterskole på Efterskolernes Dag søndag den 27. september fra kl. 13:00–17:00.

Rundvisning og lækkerier

Efter en dejlig rundvisning med vores skønne elever, serverer vi lækkerier i vores nye, flotte spisesal: Laden.

På alle linjefag vil der være aktiviteter, og alle medarbejdere sidder klar til at fortælle og svare på spørgsmål.

Vi har syv 10. klasser og én 9. klasse. Vi har én prøvefri, projektorienteret 10. klasse, (BE10) og to prøvefrie 10. klasse med de klassiske fag (A10) – alle øvrige 10. klasser går til FP10 prøven.

Programmet

Skolen er åben fra kl. 13:00-17:00, hvor du bliver taget imod af elever og lærere ved hovedindgangen. Dagen igennem er der liv i alle faglokaler.

Andreas, skolens forstander, holder nogle korte oplæg om skolens værdier og struktur i vores foredragssal. Det tager cirka 20 minutter og foregår kl. 13:30 – 14:30 – 15:30 – 16:30.

Find dine svar

Her på hjemmesiden kan du finde svar på det meste. Læs f.eks. om vores linjefag:
Teater – Musik – Kunst – Fodbold – Håndbold – Badminton

Se videoer på vores YouTube-kanal, og husk også at besøge vores Facebook-side, hvor du finder mange godbidder.

Vil du allerede nu vide mere om ledige pladser og ventelister, så kontakt kontoret på 86 53 89 00.

Vil du vide mere om alt muligt andet, kan du altid kontakte os.

Pladser og ventelister // Aktuel status pr. september 2026

Vi giver her et overblik over pladser og ventelister til de kommende årgange, så man ikke kører forgæves, hvis en linje har så lang venteliste, at det ikke er realistisk at få plads.
Kontakt kontoret på tlf. 8653 8900 eller på broeruphus@broeruphus.dk, hvis I har spørgsmål inden Efterskolernes Dag.

2027-28 – 9. klasse
Ledige pladser på alle linjer
2027-28 – 10. klasse
Fodbold: Kort venteliste drenge, lang venteliste piger.
Fodbold keeper: Ledige pladser.
Håndbold: Ingen venteliste drenge, kort venteliste piger. Enkelte pladser til både drenge og piger på keeperlinjen.
Badminton: Kort venteliste piger, ingen venteliste til drenge.
Kunst: Kort venteliste.
Musik: Ledige pladser.
Teater: Ledige pladser.

2028-29 – 9. klasse
Ledige pladser på alle linjer
2028-29 – 10. klasse
Fodbold: Lang venteliste.
Fodbold keeper: Kort venteliste.
Håndbold: Lang venteliste drenge og piger. Kort venteliste på keeperlinje både piger og drenge.
Badminton: Kort venteliste drenge, meget kort venteliste til piger.
Kunst: Kort venteliste.
Musik: Kort venteliste.
Teater: Ledige pladser.

2029-30 – 9. klasse
Ledige pladser på alle linjer
2029-30 – 10. klasse
Fodbold: Lang venteliste drenge. Kort venteliste piger. Ledige pladser på keeperlinje drenge og piger.
Håndbold: Kort venteliste. Ledige pladser på keeperlinje.
Badminton: Kort venteliste.
Kunst: Kort venteliste.
Musik: Ledige pladser
Teater: Ledige pladser

2030-31 – 9. klasse
Ledige pladser på alle linjer.
2030-31 – 10. klasse
Ganske kort venteliste på fodbolddrenge – ledige pladser på alle øvrige linjer.

2031-32 – 9. og 10. klasse
Ledige pladser på alle linjer.

Tilmeld dig Broruphus Efterskole
Dagligdagen på Broeruphus